Nogle kvinder bærer øreringe hver dag, mens andre kun tager dem på ved specielle lejligheder. Men uanset hvornår du bærer dem, er der ingen tvivl om, at øreringe er dragende og får dig til at stråle. Et elegant par diamant ørestikker kan løfte et par jeans og en basic t-shirt til et nyt niveau. Perleøreringe blødgør et arbejdslook, og tilføjer du et par store statement øreringe, kan du få selv den kedeligste sweater til at se eksklusiv ud.
Et par statement øreringe besidder evnen til at få en frisure til at synge. Strandkrøller er den perfekte frisure til et par guld creoler, en hestehale er den perfekte frisure til de lange store øreringe, og en flot knold er perfekt til et par enkelte diamant ørestikker.
I denne guide havde jeg tænkt mig at besvare de mest stillede spørgsmål indenfor kategorien øreringe. Har du allerede godt styr på de praktiske ting, synes jeg du bør læse min lille guide til at stable, sammensætte og style øreringe.
De to mest populære øreringe
- Et par ørestikker med en enkelt diamant omkranset af 4 fatninger er den mest populære form for ørering.
- Et par enkle creoler er altid et hit. Den mest klassiske er en simpel guld creol.
Tips til køb af øreringe
Her er nogle enkle tips, som du bør overveje, inden du køber øreringe:
- Tænk over hvor du vil bære øreringene. Hvis du har en lille baby, er dingle øreringe ikke et klogt valg, da den lille kan finde på at trække i dem.
- Sølv og hvidguld matcher lys hud, mens guldøreringe fungerer godt med mørkere hudtoner.
- Hvis du har følsomme ører, skal du kigge efter materialer, der er mindst tilbøjelige til at forårsage irritation, såsom titanium, sterlingsølv, guld eller kirurgisk stål.
- Runde ansigter er smukke med længere øreringe, hjerteformede ansigter passer til hængende øreringe i en dråbeform, mens firkantede ansigter ser bedst ud med runde eller ovale øreringe. Hvis du har et ovalt ansigt, vil alle øreringe passe dig!
Typer af øreringe
Lad os gennemgå et par forskellige øreringe. Jeg har valgt dem, der er mest populære og sat et par inspirationsbilleder ind, som jeg synes passer super godt ind til hver øreringstype.
Øreringe med perler
Perleøreringe er klassiske, de smigrer alle, passer de fleste sæt tøj og komplimenterer alle hudfarver. For at vælge det bedste par perleøreringe, der passer perfekt til form og stil, kommer her en lille guide om øreringe med perler og ferskvandsperler.
Perlestørrelser
Perler findes i mange forskellige størrelser. For nogle kan større perler blive tunge og ubehagelige på øret. På den anden side kan mindre perler være for små og blanke for en voksen.
Hvilke perler skal du gå efter?
Når det handler om de typer perleøreringe, der er på markedet, har du en del valgmuligheder. Jeg bruger udelukkende ferskvandsperler, når jeg designer smykker, da disse er de mest eksklusive og har den flotteste farve og finish. Ferskvandsperler er de mest rene og sjældne perler. Ferskvandsperlerne findes typisk i søer og floder i Asien. I de senere år er kvaliteten af ferskvandsperler drastisk forbedret og har resulteret i smukke perler, der er renere, rundere og mere skinnende, end andre ægte perler. Størrelserne på ferskvandsperler varierer typisk fra 5 mm til 10 mm, skønt de ofte findes i større størrelser op til 13 mm.
Kvaliteten af perleøreringe
Perleøreringe går ofte i arv gennem generationer, hvor de så til gengæld mest bliver brugt til specielle lejligheder. I betragtning af perlens følsomhed er det fornuftigt at bære dem med jævne mellemrum. Jo mindre tid perleøreringe udsættes for farerne uden for smykkeskrinet, desto mindre er sandsynligheden for, at de bliver ridsede eller ødelagte. Naturligvis er denne sikkerhed især vigtig for ældre eller dyrere perler.
Men hvad er meningen med at eje noget smukt, hvis du aldrig kommer til at bære det? Det er rigtigt, at perler ikke er så stærke som for eksempel diamanter, hvilket gør risikoen for skader større, hvis de bæres hver dag. Men med ordentlig pleje og forsigtighed kan du holde dine perler sikre og smukke, selv under dagligt brug. Dette betyder dog at holde dem væk fra kosmetik og sure kemikalier samtidig med at opbevare dem sikkert.
Her er to former for stilarter, når det kommer til perleøreringe:
De klassiske og elegante:
Hvis du går i sofistikeret tøj og minimalistiske kjoler, går du ikke galt i byen med vores perlesmykker, eksemplevis vores Abelstedt A perleøreringe. Disse elegante par øreringe kan løfte ethvert forretningslook, så du ser professionel ud på arbejdet samtidig med, at du stråler af elegance.
De søde og legesyge:
Perler er ikke længere et symbol på konservative og nedtonede kjoler. Hvis du elsker et mere sjovt og farverigt look, kan gå efter lange og store perler, som det ses på billedet ovenfor.
Typer af øreringe
Lange øreringe
Lange øreringe, der svinger fra side til side, giver et sjovt og intenst look, der klæder hver en ansigtsform. Bærer du ofte høj hestehale eller opsat hår, kan lange øreringe komme endnu mere til sin ret. Har du langt hår, vil de lange øreringe se endnu mere elegante ud. Pift dit hverdagslook op med et par sjove og smukke øreringe og vær ikke bange for at vælge dem med farve.
Store statement øreringe
Er du pigen, der elsker store øreringe? Det er jeg selv, og lige præcis store øreringe er en af dem. Jeg synes, det siger meget om ens personlighed, når man tør skeje sig ud med et par store statement øreringe. Og ”stort!”, det ord definerer meget godt, hvad statement øreringe er. Det er præcis sådan, jeg opfatter dem: Statement øreringe er store dristige øreringe, der fanger alles opmærksomhed og giver et statement.
Creoler og hoops
En af de mest populære øreringe er hoops, også kaldet creoler på dansk. Øreringen er en klassiker for kvinder i alle aldre. Øreringene har vist svingene popularitet igennem historien, fra 60’erne til 90’erne og er nu stærkere end nogensinde i modebilledet. En creol er som reelt en rund ørering, der er lukket hele vejen rundt. Nogle fås dog med en lille åbning bagerst, eksempelvis Equestrian hoop øreringe.
Creoler byder på så mange unikke fordele, som andre øreringe ikke gør. Det kunne være:
- At henlede opmærksomheden på dit ansigt
- Et klassisk look, der aldrig rigtig går af mode
- Noget der matcher enhver lejlighed
- Hvis du er træt af at spille sikkert og ønsker at blive mere modig, så kan du ofte få dem i alle størrelser, så hvorfor ikke gå efter noget, der er stort og modigt?
Sådan styler du dine creoler
At bære flere creoler på én gang er ikke noget, mange gør, men det er bestemt et sjovt look at prøve, hvis du kan lide at lege med forskellige stilarter. Hvis du har mere end én ørepiercing, kan du bruge en mindre creol i den ene og en større i den anden. Sæt gerne den største creol nederst i øret for et mere balanceret look.
Jeg har fornylig skrevet en hel guide om, hvordan man sammensætter og styler øreringe, som du kan læse her. Her forklarer og viser jeg også, hvordan man kan sammensætte mange creoler på én gang.
Hvilke øreringe passer til din ansigtsform?
Lad mig give dig nogle tricks til, hvordan du vælger det perfekte par øreringe til din ansigtsform. Vælg det par øreringe, der lysner dit ansigt op. Er du en pige med at rundt ansigt, så gå evt. efter nogle øreringe, som er en smule lange for at kunne forlænge dit ansigt. Omvendt, hvis du har et langt ansigt, så vælg evt. nogle runde halo øreringe eller vælg en ørestik i stedet for en hængeørering.
Sådan renser du dine øreringe
Den bedste måde at rense dine øreringe på er ved at ligge dem i blød med vand og sæbe og derefter forsigtigt børste skidt og snavs med en blød tandbørste. Sørg for at skylle øreringen efter med vand og dub den forsigtigt tør. Er dine øreringe dog guldbelagte, vil jeg ikke anbefale, at du lægger dine øreringe i blød, da det kan ødelægge selve guldbelægningen. Jeg plejer selv at rense alle mine smykker på én gang, så de alle bliver skinnende rene. Tag et kig på vores guide til smykkepleje, som fortæller dig præcis, hvordan du skal rense hver enkelt af dine smykker, hvor enten det er ædelmetal eller blot belagt sølv.
Er Abelstedts øreringe ægte, og indeholder de nikkel?
Alle vores øreringe er lavet i ædelmetal, enten rent sterlingsølv eller sterlingsølv belagt med 18 karat guld af høj belægning. Alle vores øreringe er frie for nikkel.
Køb ægte sølvøreringe
Når du leder efter øreringe, vil en af dine største overvejeler være hvilket metal, du skal gå efter. Metallet er vigtigt, da det bestemmer udseendet såvel som holdbarheden af de øreringe, du køber. Det bedste svar på dette dilemma er sterlingsølv. Sterlingsølv er en legering, der indeholder 92,5 vægtprocent sølv og 7,5 vægtprocent af andre metaller (normalt kobber og sommetider andre metaller som zink eller nikkel). Grunden til dette er, at rent sølv er for blødt til at blive formet og er derfor legeret med andet metal for at øge dets holdbarhed og styrke. Sølv har mange formål som for eksempel at fremstille mønter, dekorative genstande, redskaber og… smykker.
Hvad betyder ”forgyldte” øreringe?
Forgyldning, eller guldbelægning, vil sige, at det kun er selve overfladen af smykket, der er dækket af guld. Resten af smykket kan være lavet af andre metaller såsom sølv. Hos Abelstedt bruger vi kun ædelmetaller i vores smykker, og du vil derfor kun finde forgyldte sølvøreringe i kollektionen, hvis du vil gå efter guldlooket.
Hvornår må man tage sine nye øreringe ud?
Har du lige fået lavet hul i øret, bør dine øreringe blive siddende i 6 uger. Har du fået et hul, der sidder ved bruskområdet, bør de blive siddende i 12 uger, før du tager dem ud.
Hvad er 925 sterlingsølv øreringe?
Sterlingsølv, også kendt som 925 sterlingsølv, er en metallegering, der bruges i smykker. Traditionelt består det af 92,5 % sølv (Ag) og 7,5 % kobber (Cu). Nogle gange tegner andre metaller sig for 7,5%, men 925-mærket vil altid angive 92,5% sølvrenhed, hvilket er den højeste kvalitet og bedste form for sølv.
Hvor køber man de billigste øreringe?
Køber du dine øreringe hos Abelstedt, kan du være sikker på at få dine øreringe til en billig pris sammenlignet med andre smykkeforhandlere af smykker i samme kvalitet. Som smykkebrand er vi førsteproducent uden fordyrende mellemled, og vi kan derfor minimere markante omkostninger, som resulterer i en bedre slutpris til den bedste kvalitet.
Kan man bære øreringe hverdag uden at få betændelse i øret?
Så længe du sørger for en ordentlig hygiejne omkring øreringen, så kan du sagtens lade dem sidde. Der er absolut ingen begrænsning på, hvor lang tid du kan have øreringe i. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på, så der ikke forekommer betændelse. Dine øreringe skal være lavet af ædelmetaller som sølv og guld. På denne måde vil du sikre dig, at du undgår uønskede allergiske reaktioner. Jeg anbefaler, at du en gang imellem renser både din ørering og dit hul i øret for at undgå, at skidt kan sætte sig og skabe betændelse. Jeg anbefaler, at du bruger klorhexidin til at rense omkring hullet.
Kan man sove med sine øreringe?
Det at sove med sine øreringe kan resultere i tab af sten men kan også skade øret eller selve øreringene. Når du ligger på dine øreringe, kan de bøje, især hvis de er lavet af ædelmetal såsom guld og sølv, da dette er bløde metaller og bøjer derfor nemmere. Har dine øreringe sten i, kan fatningerne rykke sig, og sten kan falde ud. Det er dog også mest behageligt at sove uden øreringe, så for at få en bedre nattesøvn, anbefaler jeg, at du ligger dine øreringe trykt og sikkert i din smykkeæske.
Kan sterlingsølv irritere øret?
Hvis du får en allergisk reaktion på sterlingsølv, er der typisk på grund af spor fra nikkel. Alle Abelstedts øreringe er nikkelfrie og overholder alle EU-standarder. Husk dog at tage dine øreringe af en gang imellem for at rense og pudse dem. Bliver dit øre irriteret, kan det være grundet skidt, som har siddet på ørestikken og derefter er blevet ført ind i øret. Sørg derfor for at tage dem af og vask dem fra tid til anden.
Kan man bære sine sølvøreringe hver dag?
Jo mere du bærer sterlingsølv, desto mindre er sandsynligheden for, at de begynder at oxidere. Så på med øreringene og vær ikke bange for at bruge dem til hverdag også. Ønsker du at bære sterlingsølv øreringe hele tiden, er det en god ide at købe noget sølvrens, så du kan holde skidtet og fedtet væk fra dine øreringe, og du derved bevarer den smukke glans.
Jeg håber, at denne guide har kunne hjælpe dig med at finde de perfekte øreringe eller i så fald blot klædt dig bedre på til, når du nu skal ud og investere i et nyt par øreringe. Jeg vil anbefale dig at tjekke hele vores kollektion af øreringe ud. Alle øreringe er i sterlingsølv, og jeg er sikker på, at du vil finde præcist, hvad du leder efter!